»Er det normalt, at mænd i Kina laver maden til familien«, spurgte jeg ret forudindtaget, den aften jeg spiste på 1+1 Street Kitchen.
Heldigvis blev tjeneren, ejerens jurastuderende søn, ikke fornærmet. I stedet gav han sig til at forklare. Kinesiske mænd er at finde i køkkenet, især dem der kommer fra Shanghai, fortalte han.
På 1 + 1 Street Kitchen på Enghavevej er det faren Bao San Li, der står for maden. Sådan har det været, siden familien havde deres første restaurant i Helsingør og efterfølgende åbnede en restaurant på Vesterbro, og nu også i gadekøkken- og takeaway-restauranten på Enghavevej. Bao San Li kommer ikke fra Shanghai, han er heller ikke uddannet kok, men det er ham, der laver al maden. Det slipper han virkelig godt fra.
Maden, man får på 1+ 1 Street Kitchen, ligner ikke den, man plejer at få på kinesiske restauranter herhjemme, som typisk er præget af det kantonesiske køkken fra Sydkina. 1+1 laver gademad, som ofte er inspireret af køkkenet i den nordkinesiske provins Heibei uden for Beijing. Det er her, Bao San Li kommer fra. En landbrugsregion, hvor hvede i forskellige former snarere end ris indgår i en eller anden form i måltiderne.
Bearnaisekonge overtager Kødbyens frontløberDet sås tydeligt med stedets sandwich (30-50 kroner). Spiser man det i Kina?, tænker mange måske. Svaret er ja. På gadehjørner i Kina står lerovne, hvor hvedebrødet er klinet til indersiden, mens en gryde med svinekød bobler ovenpå.
Brødet på Vesterbro er hjemmebagt med en teknik, hvor man folder dejen igen og igen. Det minder om butterdej, men i stedet for smør folder man olie ind i dejen. Resultatet er flaget og lagdelt, og brødet puffer op og buler ud og har en utrolig lethed.
Veltilsmagt og veltilberedt
Vi fik det serveret med det møreste lam rullet ind i spidskommen, et populært krydderi i det nordvestlige Kina. Det duftede umiddelbart af Mellemøsten, men sandwichen var umiskendelig kinesisk med en hjemmelavet sauce, der smagte af hoisin, den søde, salte rødbrune dyppelse lavet på soja, chili, hvidløg og her nok også en form for stivelse, måske sojabønner.
Lammet blev ledsaget af sprød kinaradise, parfumeret koriander, fintsnittet rå gulerod og agurk, der gav det en friskhed. Veltilsmagt, veltilberedt og klar demonstration af teknisk håndelag.
Også stedets dandan-nudler til 75 kroner var exceptionelle til prisen. Dandan kommer fra Sichuan-provinsen i syd, hvis køkken har en mere spicy profil. Dandan refererer til den bambusbærestang med to kurve i hver ende fyldt med nudler, som gadesælgerne bærer på skulderen, mens de råber ’dandan mian’.
Kaffe på abonnement: Studerende blæser til kamp mod Baresso og Starbucks1+1’s nudler er hjemmelavede og saucen er mindre stærk, end man får den i Sichuan. I stedet går 1+1’s version mere i retning af ’ma jiang mian’, en variant med peanutsauce og sesampasta. Saucen gav nudlerne en nødderig dybde og sødme, og i slutningen af hver bid fik man et lille spark af styrke fra chiliolien.
Nuddelskålen var smukt anrettet med edamamebønner og som i sandwichen rå gulerod, agurk, kinaradise og koriander. Tilbehøret går igen i næsten alle retter, hvilket nok er en af grundene til, at prisniveauet kan holdes så lavt, men det er fint, når det som her passer ind i retternes smagsprofil.
Forvent ikke en restaurant
Også retter man kan få andre steder, laver 1+1 bedre. Forårsrullerne var hjemmerullede med et grøntsagsfyld, hvor man kunne fornemme grøntsagernes teksturer, og hvor rullen var stegt sprød i frisk olie. Vi prøvede endnu en friturestegt snack: caijiao, en lille lomme fyldt med glasnudler, æg, bønnespirer og svampe. En utrolig god, og igen tydeligt hjemmelavet, bid med smagsrigt fyld.
Vi hoppede stedets risretter over og prøvede endnu en ret, man ikke ser herhjemme: en rulle af hvedepandekage smurt på indersiden med æg.
Bortset fra ægget mindede det om en mexicansk hvedetortilla, og det var den mindst interessante hvedevariation. Til gengæld var fyldet igen perfekt afstemt med friske grøntsager, hjemmelavet hoisinsauce og skiver af pekingand, altså and, der marineres i en sødlig marinade, inden den ryges, steges og tørres – en proces, der tager mindst 24 timer.
Japanske keramiktallerkner leverer små åbenbaringer på rækkeMan kan let spise sig mæt for 100 kroner på 1+1 Street Kitchen. Det var der mange takeout-kunder, der benyttede sig af. Vi sad alene ved det lille steds eneste bord. Der er kun plads til 15 mennesker, hvoraf størstedelen er barstole. 1+1 er ikke stedet til en romantisk date eller en timelang familiemiddag. De serverer hverken dessert eller alkohol. Det er forfriskende med et sted, man kan komme forbi til et hurtigt, afslappet måltid.
Servicen er også imponerende. Den jurastuderende søn vidste alt om farens mad, ligesom han afslutningsvis med ceremoniel omhyggeligt forberedte to kopper Pu-erh te, en fermenteret te, som familien får venner til at tage med fra Kina.
Det omhyggelige håndværk, de velsmagende gaderetter og den fantastiske service gør, at 1+1 Street Kitchen her i den absolut billigste prisklasse er niveauer over langt de fleste konkurrenter.
fortsæt med at læse
